Pris og betalingsvilkår

Pris og betalingsvilkår 

Jetpak udfører normalt årlige prisjusteringer, hvis ikke andet aftales. Jetpak forpligter sig til at informere afsenderen om prisændringer mindst tredive (30) dage [i Norge fjorten (14) dage] i forvejen. Desuden har Jetpak ret til at udføre prisjusteringer forårsaget af øgede omkostninger, som ikke har været mulige at forudse. Sådanne omkostninger kan omfatte skatter, øgede brændstofpriser eller ændringer i valutakurser. Alle ekstra uventede gebyrer såsom broafgifter, færgetillæg, trængselsafgifter eller andre typer af myndighedsafgifter faktureres efter det faktiske beløb.

Hvis en påmindelse eller et rykkerbrev skal udfærdiges tilkommer ekstra gebyrer. Hvis afsenderen vil sende fakturaen til en anden part, debiteres en afgift. Hvis en tvist opstår, er afsenderen altid ansvarlig for betalingen.

Den seneste version af Jetpaks generelle vilkår er altid den gældende, og den er tilgængelig på www.jetpak.com. Jetpak påtager sig at informere afsenderen om alle større ændringer i vilkår mindst tredive (30) dage [i Norge fjorten (14) dage] i forvejen.